Hvad skal jeg vide som ny i CMO?
Velkommen til træning. Det er bedst at starte om onsdagen, her er der flest grupper og vi kan finde den rette til dig.

Din og vores sikkerhed er det vigtigste under træningen, så der er en række ting du skal være opmærksom på:

Før træningen:
For at du overhovedet må køre med, skal du have hjelm på. Og du må ikke bruge tri-styr.
Det er en god idé at ha spist lidt let mad, f.eks lidt havregryn, en toast eller lign ca. en time før træningen og ha drukket godt med vand i løbet af dagen.
Desuden anbefales det at have en halv liter vand med pr times træning.
Du bør have minimum en reserveslange, gerne to med i saddeltasken, samt dækjern og en cykelpumpe.
Læg også en lamineret seddel i din saddeltasken /lomme med dit navn, fødseldato og pårørendes telefonnummer.
Det forventes at du er dus med din cykel og dens gearskift, så ud og rulle nogle ture inden du møder op første gang. Du behøver ikke at køre med klikpedaler, men du vil opleve at det er en fordel.
Du skal kunne køre en tur på 50 km alene.

Fremmøde til træning:
Til den første træning bedes du møde 10-15 minutter før, finde en af kaptajnerne (kendes på gule armbind) og få hjælp til at blive indplaceret i den rette gruppe. Du vil blive vist hen til kaptajnen for den pågældende gruppe og blive ordentligt introduceret. Her er det vigtigt at du er ærlig om din egen erfaring, især om du har kørt i felt før og hvilken type træning du har erfaring med. Hvis du ikke har erfaring med at køre i felt, men kan køre stærkt, så vil du alligevel blive placeret i en langsommere gruppe til at starte med. Dette for at du kan blive forsvarligt introduceret til kørsel i felt.

Når vi kører:
Kørselsformer: Paradekørsel, En og en, Rulleskifte.

ScreenHunter_01-May.-30-19.47
Advarsler i feltet. Kommandoer fra kaptajnen.
Bliv fra bremsen – undvig i stedet.
Træd ned ad bakke, hvis du er forrest.
Træd fremad ved skift til stående.

Det kan du forvente af kaptajnen:
Sikkerhed er alles ansvar, både din egen og gruppens. Kaptajnen træder til, hvis vi er ved at sætte sikkerheden over styr.
Kaptajnen sørger for at tempoet passer til gruppen og at der bliver samlet op.
Kaptajnens beslutninger er ikke til diskussion ude på ruten; men gerne bagefter. Det er fint hvis du som ny tager en snak med kaptajnen på de sidste kilometer ind til klubhuset.

Et par gode videoer fra DGI;