Hygge om søndagen

Søndag er der, hvor der for alvor er mulighed for at få  lidt  kilometer i benene og køre  sammen med andre end dem, du måske plejer.  Turene ligger på omkring 100-120 kilometer afhængig af vind og vejr.

Søndagsturene køres efter følgende principper:
Der planlægges en ny rute hver gang – den offentliggøres så vidt muligt på hjemmesiden / facebook “træning” nogle dage inden, den skal køres

Der er fælles afgang for alle fremmødte.

Efter ca. 15-20 km deler vi op i en hurtig og en mindre hurtig gruppe. Som udgangspunkt kører begge grupper samme rute, blot i forskellige tempi. Den hurtigste gruppe kører i gruppe 1-2 tempo, mens den anden fortsætter i “udgangstempoet” (gruppe 3-4). Der vil altid være mulighed for at korte turen af for deltagere i begge grupper.

Turen forudsætter, at folk selv er opmærksomme på deres styrke og vælger derefter. Dem, der vælger den hurtige gruppe, skal kunne klare et forhøjet tempo, og den dem, der vælger den langsommere gruppe, skal være indstillet på , at der køres i moderat tempo, så ingen lades tilbage, eller føler sig presset.